Dansk tech startup skal booste egyptisk eksport

Technology

Pressemeddelelse: FeedsFloor, en danskudviklet forretningsplatform har fået fodfæste i Egypten, hvor flere erhvervsorganisationer har tilsluttet sig den digitale platform bl.a. Egyptens største erhvervsorganisation for ingeniørvirksomheder, handelskammeret for tekstil og tøjfabrikanter og Cairo Handelskammer.

 

Det danske tech startup FeedsFloor har netop indgået aftaler med adskillige erhvervsorganisationer bl.a. den største erhvervsorganisation for ingeniørvirksomheder Chamber of Engineering Industries i Egypten om at hjælpe med at promovere deres medlemsvirksomheder på FeedsFloors platform. Her kan virksomhederne invitere kunder fra hele verden indenfor i deres digitale showroom. Nogen betragter platformen som det næste LinkedIn, men ifølge CEO og co-founder Pernille Andersen opfylder platformen et andet behov.

”Flere og flere virksomheder efterspørger resultater frem for blot personlige netværksrelationer. Det er FeedsFloors fokus, og vores mission er at hjælpe især de små og mellemstore virksomheder med at blive set og interagere med potentielle kunder over hele verden," forklarer hun. Hun fortæller desuden, at man bl.a. samarbejder med handelskamre, brancheorganisationer, eksportorganisationer og messer, der vil vise medlemsvirksomheder og udstillere frem i de digitale showrooms, som platformen gør det muligt at oprette nemt og billigt.

 

Udsigt til 4 millioner virksomheder

Egypten er FeedFloors første testmarked og her har flere store handelskamre set potentialet i den danske startup, der nu har udsigt til at få intet mindre end 4 millioner virksomheder med om bord.

 

Om FeedsFloor

FeedsFloor har udviklet verdens første selvbetjente digitale showroom/expo platform. Det betyder at enhver kan lave deres egen digitale showroom/expo, hvor de kan udstille så mange virksomheder som de har lyst til, og hvor potentielle kunder kan se virksomhederne og deres produkter, følge opdateringer eller tage direkte kontakt til virksomhederne.