1 of 1

Kaffe til virksomheder

Virksomheder kan fylde lækre Kenya AA kaffebønner i kaffemaskinerne og samtidig gøre en stor forskel for kvindelige småbønder i Kenya.

Vi køber kaffebønnerne direkte fra de kvindelige småbønder i Kenya, så vi undgår, at pengene ender hos de mange mellemmænd. Udover flere penge mellem hænderne, får kvinderne kurser, hvor de kan udvikle deres faglige kompetencer, de får rådgivning i forhold til sygdomme og sundhed og de får hjælp til familieplanlægning. Derudover får kvindernes børn betalt skolegang.

Med kaffebønnerne følger cases og billeder, som kan placeres ved kaffemaskinerne. Desuden følger artikler, som kan bruges både internt og eksternt. Det er med til at vise, at virksomheden prioriterer arbejdet med samfundsansvar og CSR. Samtidig viser det, at virksomheden støtter op om FN's Verdensmål.

Har din virksomhed lyst til at teste kaffebønnerne, så skriv til os på rs@nguvu.dk.

Læs mere: http://csr.dk/virksomheder-støtter-kvindelige-småbønder-i-kenya

 

Friskristede kaffebønner

Kaffebønnerne fra de kvindelige småbønder i Kenya bliver ristet i København, så vi kan levere helt friskristede bønner til virksomhedernes kaffemaskiner. På den måde kan vi sikre, at kaffen får en helt unik smag.

Virksomheder kan altså både gøre en stor forskel for de kvindelige småbønder og servere lækker kaffe til medarbejdere og kunder.

 

FN's Verdensmål

Medicinalvirksomheden Bayer er en af de virksomheder, der køber kaffebønnerne fra de kvindelige småbønder i Kenya. Bayer fylder kaffebønnerne i udvalgte kaffemaskiner. Ved kaffemaskinerne står skilte, der fortæller om den forskel medarbejderne bidrager til, når de drikker kaffen.

SEB, Makio, Hudson, Bespoke er andre virksomheder, der fylder kontorets kaffemaskiner med kaffebønner fra de kvindelige småbønder.

På den måde får virksomhederne ikke bare lækker kaffe. De støtter også aktivt op om FN's Verdensmål, især målene 'Afskaf fattigdom', 'Kvalitetsuddannelse', 'Ligestilling mellem kønnene', 'Rent vand og sanitet' og 'Anstændige jobs og økonomisk vækst'.