'Afrikakurven' - den samfundsansvarlige firmagave
Sammen med fire andre virksomheder med fokus på socialt iværksætteri har vi lanceret den samfundsansvarlige firmagave 'Afrikakurven'. I kurven er der gourmetkaffe, økologisk vin og lækker chokolade - delikatesser der alle er med til at gøre en stor forskel for lokalbefolkningen i fire afrikanske lande.
Selve kurven er lavet af enlige mødre i Ghana. Gourmetkaffen fra 'NGUVU' er med til at sikre kvindelige småbønder i Kenya ordentlig løn og faglig udvikling, mens den farverige stofpose til kaffen er lavet af kvinder i Afrikas største slum. Gourmetkaffen fra 'Impact Roasters' er med til at sikre rent vand til skolebørn i Etiopien. Chokoladen fra 'Social Foodies' skaber jobs i Sydafrika, mens den økologiske vin fra 'Vin med Hjerte' støtter lokale vinbønder i Sydafrika og står bag lokale drikkevandsprojekter.