Tema Iværk&Vækst 2017: Corporates meet Startups
Det overordnede tema for 2017 er ”Corporates meet Startups”, da det især er i spændingsfeltet mellem de etablerede virksomheder og de innovative startups, at magien og de største forretningssucceser opstår. Grønne Startups blander blod med garvede. Mærk magien, når innovation møder erfaring og Corporates møder Startups. Hvorfor gå hele vejen selv, hvis du kan nå bedre og hurtigere i mål ved at blande blod med en etableret virksomhed? Hvad kan Corporates tilføre dig som iværksætter og hvordan kan du gøre dine hoser grønne over for garvede virksomheder? Desuden sætter vi som noget nyt løbende spotlight på udvalgte cases, temaer og stærke værktøjer i samarbejde med de bedste aktører.
Iværk&Vækst 2017: Food
Danmark er blevet en smeltedigel for nyskabende fødevarekoncepter, kvalitetsbevidste madproducenter, unikke foodtrucks og madoplevelser i verdensklasse. På Iværk&Vækst samt Iværk&Vækst Online kan du finde succesfulde nichekoncepter og food entrepreneurs, der ikke er blege for at indtage køkkengryderne og det globale marked.
Iværk&Vækst 2017: Women
Indrømmet! Det er som at stikke hovedet ind i en hvepserede, når man fremhæver ”kvindelige iværksættere”. Ikke desto mindre har vi brug for lysende rollemodeller for at inspirere endnu flere til at tage springet og til at gå ambitiøst til værks. Når Caroline Wozniacki vinder i tennis, ønsker flere at dyrke tennis på et ambitiøst plan. Det samme gælder kvindelige iværksættere. På Iværk&Vækst samt Iværk&Vækst Online kan du derfor finde de mange ambitiøse virksomheder og initiativer, der er med til at få hævet andelen af kvinder på den globale iværksætterscene.
Iværk&Vækst 2017: SHARING & CARING
Vil du gøre en god tjeneste eller en god forretning? Kan man både redde verden og skabe en solid forretning? Brænder du for deleøkonomi, bæredygtighed og/eller socialt entreprenørskab? På Iværk&Vækst samt Iværk&Vækst Online kan lære fra de erfarne, dele viden og høre både om dem, der har prøvet at brænde nallerne og dem, der kan sole sig i en stadigt voksende succes.
Hvad er Iværk&Vækst?
Iværk&Vækst er Danmarks største mødested og handelsplads for HELE Iværksætterdanmark. Få overblik over tilbud og muligheder og mød de førende aktører i branchen, nu også på Iværk&Vækst Online her på FeedsFloor!
På Iværk&Vækst møder du både grønne startups og garvede serieiværksættere, idémagere, investorer, eksperter, first movers og leverandører af viden og løsninger til at komme bedst muligt fra start og stærkest muligt videre.
Her kan du blive inspireret af andres succeser, lære af andres fejl og fiaskoer, suge til dig af viden og nye trends, netværke på kryds og tværs, gå på jagt efter den optimale samarbejdspartner eller investor, finde din nye medarbejder eller partner, få gode tilbud og uvurderlige kontakter. Målet er at inspirere dig til at drømme stort, at give dig konkrete og handlingsorienterede værktøjer til at bringe dig til næste niveau i din forretning og ikke mindst at få skabt endnu flere arbejdspladser ved at fyre godt og grundigt op under iværksætterkedlerne.
Iværk&Vækst er et non profit inspirationsforum og netværksevent, der er gjort mulig via deling af viden, kompetencer og gejst fra de vigtigste kerneaktører og største ildsjæle i iværksættermiljøet samt gode relationer og partnerskaber.
Læs mere om de fysiske Iværk&Vækst messer på www.ivaerk.dk.
