Selskaber skal registrere reelle ejere

Financial Services
BRANDT revision's picture

Fra d. 23. maj 2017 har vi fået et nyt register over reelle ejere.

Det betyder, at virksomheder ikke blot skal registrere virksomhedens legale ejere hos Erhvervsstyrelsen, nu skal det også fremgå, hvem de reelle ejere af virksomheden er.

Registret skal øge gennemsigtighed omkring de reelle ejere af danske virksomheder og være med til at sikre, at virksomheden ikke bruges til skattesvig og anden økonomisk kriminalitet.

 

Skal din virksomhed indberette til registret?

Det er ikke alle virksomheder, der skal indberette til registret. Du skal indberette, hvis du er ejer af en af nedenstående type virksomheder:

 

  • Aktieselskaber (A/S) – dog ikke børsnoterede
  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Partnerselskaber (P/S).
  • Kommanditselskaber (K/S)
  • Interessentskaber (I/S)
  • Virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A., F.M.B.A. og S.M.B.A.)

Følgende virksomheder skal IKKE indberette til registret:

  • Børsnoterede virksomheder
  • Enkeltmandsvirksomheder
  • Selvstændige offentlige virksomheder (SOV)
  • Medarbejderinvesteringsselskaber
  • Filialer af udenlandske selskaber og virksomheder
  • Personligt ejet mindre virksomheder (PMV’er)

Vi hjælper med indberetningen

Har du ikke tid til at indberette, kan BRANDT revision og rådgivning hjælpe med hurtigt og nemt med at opgøre og registrere det indirekte ejerskab. Du kan finde din nærmeste afdeling i vores topmenu. Du kan også blot bruge vores kontakt og vi kontakter dig.