For at understøtte det digitale indre markedet i EU, indføres der pr. 25. maj 2018 nye ensrettede regler for håndtering af persondata. Din virksomhed skal derfor inden da have en plan for, hvordan I vil håndtere disse ændringer.
Den nye persondataforordning stiller strengere krav til indholdet af databehandleraftaler, sikkerhedsbestemmelser, overholdelse af registreredes grundlæggende rettigheder m.m. Herudover indeholder den også et skærpet ansvar for både dataansvarlige og databehandlere.
Dansk Erhverv har listet de 6 mest markante ændringer i forhold til den eksisterende persondatalov.
Væsentligt forhøjet bødeniveau: Når de nye regler træder i kraft i 2018, vil der kunne udstedes administrative bøder på op til € 20 million eller 4 % af virksomhedens/koncernens globale omsætning. Det er en meget stor forhøjelse af bødeniveauet i forhold til, hvad der i dag gælder i Danmark.
Samtykke: Der kommer skærpede krav til samtykke fra den registrerede person, når der registreres oplysninger om medarbejdere eller jobansøgere. Reglerne kommer til at afhænge af den danske implementering af reglerne, f.eks. i forhold muligheden for at indhente straffeattester.
Databeskyttelsesansvarlig: Offentlige og visse private virksomheder skal udpege en databeskyttelsesansvarlig (en såkaldt DPO). Det kan enten være en medarbejder eller en ekstern person. Er det en medarbejder, vil vedkommende være omfattet af forordningens regler om afskedigelsesbeskyttelse.
One-stop-shop for koncerner: Dette skulle give en enklere persondataproces for virksomheder med aktiviteter i flere lande.
Virksomheder skal informere relevante myndigheder om brud på datasikkerheden.
DA's lønstatistikker: De nye regler hindrer ikke indsamling af data til DA's lønstatistik. Adgangen hertil skal endeligt sikres i forbindelse med den danske implementering af reglerne.
Som hjælp til forberedelse af implementeringen af den nye forordning har Datatilsynet udarbejdet en liste med 12 spørgsmål, som dataansvarlige virksomheder bør forholde sig til.
Kontakt din revisor
Vil du være sikker på, at din virksomhed er parat med en plan for, hvordan I lever op til den nye forordning, anbefaler vi, at du kontakter din daglige revisor.
Vi står klar til at hjælpe dig.