1 of 1

Aktieporteføljen - Gruppe

Aktieporteføljen Skandinaviens største digitale finansmedie. Gruppen samles til diskussion og vidensdeling om aktier, aktiehandel, spændende virksomheder, investeringsstrategier samt tips & tricks.

Gør din stemme nyttig i debatten ogsørg for at også dit netværk kommer til orde.

Aktieporteføljen henvender sig til alle med interesse for finansverdenen, fra den nysgerrige, til den garvede ræv i faget.

Fælles for os alle er at vi hæfter stor værdi ved den åbne og saglige dialog, og vi bidrager til at højne aktiekulturen i Danmark/Skandinavien.

Dette til glæde for både forumet, dets medlemmer og det samfund, vi i sidste ende beskæftiger os med.

I AP er du kun et øjeblik væk fra livlig debat med alt fra studerende, pensionister, business angels, erhvervsfolk, virksomhedsejere, private såvel som institutionelle investorer og journalister.

Det er administratorernes ansvar at Aktieporteføljens kvaliteter bevares og styrkes til glæde for os alle, og derfor er det i sidste ende også administratorernes ansvar at træffe beslutninger om, hvornår fremvist adfærd ikke længere er i overenstemmelse med forumets ånd.

Oplever du en adfærd som er upassende, er du altid velkommen til at kontakte APs moderatorteam, så tager de hurtig aktion.

Vores mål er at højne vidensniveauet for private investorer og arbejde for langt bedre forhold på sigt.

AP er et neutralt medie der gerne samarbejder med dem der ønsker at bidrage til bedre forhold for de private investorer.

Der arbejdes blandt andet på at sikre billigere kurtage på handler, sikre flere gratis features på handelsplatforme, og præsentere gratis webinarer,nyhedsudsendelser sendt live her i AP.

Som medlem af Aktieporteføljen vil du bl.a. fremadrettet kunne holde dialogen med børsnoterede virksomheder.

Pre IPO og allerede børsnoterede virksomheder betaler for vores services, men Aktieporteføljen har intet ejerskab af de virksomheder der ønsker deres tilstedeværelse i Aktieporteføljen.

Vi forholder os 100% neutrale og er som Børsen & Berlingske Business udelukkende formidler af deres valgte præsentationsmateriale.

Aktieporteføljen hverken rådgiver eller opfordrer til køb/salg af virksomheder.

Aktieporteføljen faciliterer blot muligheden for at virksomheder kan komme i dialog med private investorer.

Aktieporteføljen er mit iværksætter koncept så venligst respekter de tiltag vi vælger at introducere frem for jer her i AP.

Alt reklame fra konkurrerende grupper og websider som Børsen Play og live events fra Millionærklubben slettes ASAP.

Det er bortvisning fra AP såfremt at man bevidst forsøger at nedgøre/miskreditere det store arbejde vi lægger i alt ovenstående.

Vi respekterer tilfulde jeres privatliv og ønsker blot den samme respekt og forståelse for vores virke. 

AP´s webside: https://aktieportefoljen.dk