Erhvervsstyrelsen har for nylig meddelt, at indsatsen overfor ulovlige aktionærlån ‐ kapitalejerlån ‐ skærpes.
Aktionærlån omfatter lån fra selskab til den kapitalejer, som ejer selskabet. Lånet skal beskattes, hvis en person
direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af kapitalen eller stemmerne i det selskab, der yder lånet. Det er ikke kun ejeren af selskabet, der er omfattet af reglerne, men også ejerens nærtstående.
Konsekvensen af et ulovligt kapitalejerlån er beskatning, som enten udbytte eller løn (56,5%) på tidspunktet, hvor lånet opstår. Det er ikke muligt at undgå beskatning ved at tilbagebetale beløbet. "Bordet fanger" derfor, og der indtræder skattepligt på det tidspunkt dispositionen foretages!
Ledelsen kan endvidere blive gjort ansvarlig for at have ydet et sådan lån. Ulovlige kapitalejerlån sanktioneres med en bøde, som er på fem procent af hovedstolen. I særligt grove tilfælde kan ydelse af kapitalejerlån blive omfattet af straffe lovens bestemmelser om mandat‐ og skyldnersvig, som kan medføre fængselsstraf.
Hvis der ydet et ulovligt lån i årets løb, skal det særskilt fremgå af selskabets årsrapport, og det skal oplyses i revisors påtegning.